Førstehjælper
Hvorfor lære førstehjælp?
Når en ulykke eller en akut sygdom opstår, er de første minutter ofte de mest kritiske. Hvis du kan førstehjælp, har du nogle basale færdigheder til at håndtere situationen, indtil den professionelle hjælp når frem. Du kan redde liv, og din hjælp kan mindske skader og konsekvenser af sygdom.
På et førstehjælpskursus lærer du enkle handlinger, som du øver dig i. Det betyder, at du kan være relativt rolig og være i kontrol i nødsituationer. Et førstehjælpskursus er brugbart i de fleste akutte situationer.
Du lærer fx at stå blødning, give hjerte-lunge redning, lægge en person i stabil sideleje og give psykisk førstehjælp. Førstehjælp omfatter mange forskellige handlinger. Og det går alt sammen ud på at træde til og hjælpe. Det er altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.
Hvad gør en førstehjælper?
Førstehjælp er den hjælp, som du uden at have en sundhedsfaglig uddannelse kan give en person, der er kommet til skade eller er blevet akut syg.
Hvis du kender til førstehjælp, kan du træde til og hjælpe i de første vigtige minutter, før en sundhedsfaglig person tager over. Som førstehjælper har du trænet, hvad du skal gøre.
Førstehjælp er vigtig for at begrænse følgerne af en ulykke eller akut sygdom. I nogle tilfælde kan førstehjælp redde liv. Det er afgørende, at så mange som muligt kender til førstehjælp, så der altid er en, der kan yde hurtig hjælp.
Hvert år kommer omkring 260.000 danskere på et kursus i førstehjælp. Nogle gennemfører kurset i forbindelse med at tage kørekort andre i forbindelse med deres job eller uddannelse, og så er der mange, som tilmelder sig et kursus på eget initiativ, fordi de vil opfriske deres førstehjælpskundskaber. I Dansk Førstehjælpsråd anbefaler vi, at man genopfrisker sine færdigheder i førstehjælp hvert andet år.
På et førstehjælpskursus træner du, hvordan du skal træde til som førstehjælper, fx hvordan du:
• Fjerner et fremmedlegeme, hvis en person har fået noget galt i halsen.
• Standser en livstruende blødning
• Udfører hjerte-lungeredning på en person med hjertestop
• Anbringer en bevidstløs person i stabil sideleje
• Hjælper en person, der har slået hovedet og har hjernerystelse
• Hjælper en person, der har knoglebrud eller en forstuvning
• Lægger en forbinding
• Giver psykisk førstehjælp
• Tilkalder hjælp ved at ringe 1-1-2 eller ringe til akuttelefonen
Førstehjælp har været kendt i over 1000 år og stammer tilbage fra korstogenes tid. I 1960erne begyndte de førstehjælpskurser, vi kender i dag, så små at blive udbredt til befolkningen. Den gang lærte man at give kunstigt åndedræt – mund til næse – og lægge en person i stabil sideleje, som dengang hed Nato-stilling.
Hovedpunkterne
Førstehjælpens hovedpunkter er en hurtig metode til, hvordan du skal gribe situationen an, når du træder til som førstehjælper. Uanset om der er tale om en ulykke eller en person, der er blevet akut syg, er det vigtigt at huske på hovedpunkterne og følge dem. Det giver tryghed i en presset situation.
Der findes to versioner af hovedpunkterne i førstehjælp: De fire hovedpunkter i førstehjælp og de tre hovedpunkter ved ulykker.
Dansk Førstehjælpsråd giver mulighed for, at førstehjælpsorganisationer kan vælge mellem de to versioner. Bemærk at det mest centrale punkt er ”skab sikkerhed”, som er fælles for de to versioner.
De fire hovedpunkter i førstehjælp:
- Skab sikkerhed
- Vurdér personen
- Tilkald hjælp
- Giv førstehjælp
De tre hovedpunkter ved ulykker:
- Skab sikkerhed
- Giv førstehjælp
- Tilkald hjælp
Skab sikkerhed
“Skab sikkerhed” er det første punkt i begge versioner og betragtes som det mest essentielle. Uden en sikker situation kan en ulykke forværres. Førstehjælpere kan komme til skade, tilskuere kan blive involveret, og de personer, der allerede er skadet, kan risikere yderligere skader. Det er vigtigt løbende at revurdere, om det fortsat er sikkert at opholde sig på skadestedet, da situationen kan ændre sig.
Vurdér personen - Giv førstehjælp
Det næste hovedpunkt er henholdsvis “vurdér personen” og “giv førstehjælp”.
Det er afgørende at få et klart overblik over personens tilstand. Her er ABC-metoden et anerkendt værktøj. Organisationer, der anvender de tre hovedpunkter, henviser til ABC-algoritmen, som understreger princippet “Behandl skaderne som du finder dem.” Omvendt argumenter organisationer, der benytter de fire hovedpunkter, for, at algoritmen ved hjertestop er designet til at kombinere de fire hovedpunkter.
Tilkald hjælp
Begge versioner af førstehjælpens hovedpunkter er enige om nødvendigheden af at tilkalde hjælp. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at man altid skal ringe 1-1-2. Hvis det konstateres, at personer kun har overfladiske skrammer eller slet ikke er skadet, kan hjælpen også bestå i at kontakte lægevagten eller pårørende eller bestille en taxa.
M-ABC-metoden
M-ABC-metoden er en enkel og hurtig måde at få overblik over en person, der er skadet eller syg. Den bygger på ABCDE-metoden, som bruges af ambulancetjenester over hele verden, og som blandt andet er en del af den amerikanske traumeuddannelse PHTLS (PreHospital Trauma Life Support).
M-ABC-metoden bruges til at vurdere og give førstehjælp til personer og hjælper med at holde livsvigtige funktioner under kontrol.
Med denne metode kan man hurtigt finde ud af, om personen har en massiv blødning, om personen trækker vejret, og om kredsløbet er påvirket. M, A, B og C er prioriteret, så et M-problem er vigtigere end et A-problem, som igen er vigtigere end et B-problem og så videre. Det er dog vigtigt at huske, at uanset om personen har et M-, A-, B- eller C-problem, er der tale om en kritisk tilstand.
M – Massive blødninger:
Førstehjælperen skal først tjekke, om personen har en massiv blødning. En massiv blødning kan være en sprøjtende blødning, blod der samler sig i en pøl på jorden eller gulvet, eller tøj der er gennemblødt af blod.
Blødningen skal stoppes, fordi personens liv er i fare. Det gøres nemmest med direkte pres på det blødende sted med fingrene eller en knyttet hånd. Hvis der er flere tilskadekomne, og der er et præfabrikeret tourniquet til rådighed, kan det bruges.
A – Airway, luftvej:
Herefter skal førstehjælperen vurdere luftvejen. Hvis personen kan tale, er luftvejen fri, og de er ved bevidsthed, så kan førstehjælperen gå videre til B. Hvis luftvejen ikke er fri, for eksempel på grund af fremmedlegemer, tænder, mad, blod eller sekreter, hævelser eller andet, er luftvejen blokeret.
Hvis der er blod eller sekreter i luftvejen, kan man muligvis høre en gurglende lyd. Ved bevidstløshed kan der høres en snorkende lyd, fordi musklerne i svælget slapper af, og tungen falder tilbage og blokerer. Førstehjælperen skal i disse tilfælde forsøge at sikre en fri luftvej. Dette gøres ved at fjerne synlige fremmedlegemer i munden med et finger-sweep. Personen skal derefter ligge på ryggen, og der skal laves hageløft og hovedbøj for at sikre en fri luftvej.
B – Breathing, vejrtrækning:
Efter at have tjekket A – Airway, skal man se på kvaliteten af vejrtrækningen. Hvis personen er bevidstløs, kan man bruge se-føl-lyt:
Man ser, om brystkassen bevæger sig, man føler, om man kan mærke vejrtrækningen mod sin kind, og man lytter, om man kan høre normal vejrtrækning. Kontrollen af vejrtrækningen må højst tage 10 sekunder, men det er vigtigt at bruge nok tid til at afgøre, om der er normal vejrtrækning.
En voksen person trækker vejret mellem 12 og 20 gange i minutter, derfor skal man normalt bruge op til 10 sekunder.
Hvis personen ikke trækker vejret normalt, kan der være agonal vejrtrækning, som er vejrtrækningsreflekser, men ikke normal vejrtrækning. Agonal vejrtrækning kan lyde som gisp, og der kan være bevægelse af tunge og læber. Hvis førstehjælperen er i tvivl om, der er vejrtrækning, skal man håndtere det som om, der ikke er. Hvis der er vejrtrækning, skal personen lægges i sideleje, i tilfælde af bevidstløsning. Sideleje sikrer, at der er frie luftveje. Hensyn til skader på nakke og ryg må ikke forhindre lejring på siden.
Hvis personen er vågen, kan man tale sammen. Hvis personer kan svare i hele sætninger og ikke virker forpustet, er der ikke et problem med vejrtrækningen. Hvis der ikke kan svares i hele sætninger, eller der er andre vejrtrækningsproblemer, er der brug for hjælp.
Stil ja-nej-spørgsmål som “Har du haft det sådan før?”, “Har du astma?” og “Er du kommet til skade?”. Hjælp personen med at finde sin medicin eller med anden førstehjælp.
C – Circulation, kredsløb:
Hvis personen er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, skal førstehjælperen starte hjerte-lunge-redning. Hvis personen er vågen eller bevidstløs med normal vejrtrækning, skal man vurdere, om der er problemer med kredsløbet.
Tjek om personen er bleg eller koldsvedende; det kan være tegn på kredsløbssvigt. Man kan også tjekke, om personens mave er spændt eller øm; det kan være tegn på store eller små indre blødninger. Hvis der er flere mindre blødninger, kan den samlede blodmængde, der forlader kredsløbet, være stor.
Hvis der er tegn på, at personen har et C-problem, skal du gøre fem ting:
-Stop blødningen
-Læg personen ned
-Hold personen varm
-Tal beroligende med personen
-Mindsk smerte, hvis det er muligt.
Dit kursusbevis
Når du har gennemført et førstehjælpskursus, vil du modtage et link hvor du kan hente dit bevis.
Kursusbeviset vil være udstedt af en af de organisationer, der er medlem eller har en samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd.
Kursusbeviset indeholder navn, CPR-nummer, dato for udstedelse, oplysninger om dit førstehjælpskursus, logo for udstedende organisation, instruktørens navn og instruktørnummer samt et bevis-ID der kan benyttes, hvis kursusbeviset skal valideres.
Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser er kompetencegivende. Det betyder, at du kan blive mødt med krav om at have gennemført en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser fx i forbindelse med uddannelse eller erhverv eller i forbindelse med at tage kørekort.
Dette kursusbevis dokumenterer, at du har gennemgået en kompetencegivende førstehjælpsuddannelse, og derfor fremgår CPR-nummeret af beviset, som oprettes og lagres elektronisk.
Den elektroniske lagring betyder, at det ikke kun er dig som kursist men også andre parter fx virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der kan fremsøge dit kursusbevis og validere, at du har gennemført en bestemt førstehjælpsuddannelse.
Ønsker du ikke at oplyse dit CPR-nummer, kan dette undlades. Beviset vil så ikke længere kunne bruges som dokumentation, hvor der kræves at man har gennemført en førstehjælpsuddannelse. Der er dog mulighed for at udskrive et bevis uden CPR-nummer.
Du kan selv vælge hvilket af følgende sprog du vil downloade dit bevis på: Dansk, grønlandsk, færøsk eller engelsk.
Sådan fremsøger eller validerer du et elektronisk kursusbevis
1. Gå til kursusbevis.førstehjælpsråd.dk
2. Klik på ‘Gå til "Er beviset gyldigt?"’
3. Vælg om valideringskoden er på 16 eller 32 karakterer
4. Indtast bevis-ID
5. Du kan nu se om beviset eksisterer
Hvis du ikke kan fremsøge et bevis, kan det skyldes at beviset er slettet af instruktøren eller, at beviset ikke er validt. Kontakt da den organisation, der har udstedt beviset.
Se de godkendte udbydere af førstehjælpskurser.
Her finder du en oversigt over de organisationer, der udbyder førstehjælpskurser og udsteder kursusbeviser fra Dansk Førstehjælpsråd. Organisationernes førstehjælpskurser er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Det betyder, at du har sikkerhed for, at førstehjælpsinstruktøren har de rette kvalifikationer, og at undervisningen lever op til de fastsatte standarder for kvaliteten. Hos nogle af organisationerne kan du tilmelde dig et åbent kursus som privatperson, eller du kan rekvirere et kursus til en organisation, som du repræsenterer.
FAQ
Find svar på ofte stillede spørgsmål om Dansk Førstehjælpsråds kursusbeviser.